Velkommen tilbage efter et stykke tid, hvor jeg hverken har haft platte jokes fra Niki eller andre spidsfindigheder i ærmet 🙂 Nu har jeg så altså præsteret at ligge med migræne siden i tirsdags og hver gang jeg troede, at nu var den ved at lette fik jeg en hammer mere i hovedet. Nikis formodning om, at den vel ville flytte ud af mit hoved, når huslejen blev for høj grundet den fine udsigt gennem mine blinde glugger er vidst ved at blive til virkelighed. Har det i hvert fald noget bedre nu, men hvad ved jeg snart. Det har snydt mig de sidste fem gange inden for to et halvt døgn, så det er jo ikke til at regne med. Til gengæld har jeg så heller aldrig oplevet så slemt et migræneanfald før, så jeg er pænt mat i betrækket, selv om jeg nok er ved at være i bedring. HR. og FRK. Migræne må i hvert fald gerne have pakket deres ting og være ude af vagten inden klokken fem i morgen eftermiddag, for jeg vil bare ind og se den X-factor semifinale!!! Vi har endnu en gang fået billetter til begivenheden. Woohoo! 🙂 Nårh ja, og så var jeg da også lige en tur på jobcentret i dag for at påbegynde min ansøgning om kontanthjælp med migræne og hele mherligheden, men jeg fik da snakket med en rådgiver og fik derefter en tid hos en økonomisk sagsbehandler på næste onsdag. Han hedder Kasper og er den eneste hane i hønsegården. Det sagde hun altså! men for fanden, hvor var det pinligt da hende rådgiveren så spurgte mig, hvad jeg lavede på IBOS. Jeg blev bare totalt blank og må have lignet en guldfisk på land. Mit hoved var ligesom mere opfyldt af migræne end fokus på, hvad jeg skulle sige i forhold til mig og min STU. Flot, Camilla. Det er hvad der sker, når man tager på jobcentret med HR. og FRK. Migræne i baghovedet, men det var altså vigtigt at få ordnet, så sådan måtte det altså lige være. 🙂 Men nu er der vidst heller ikke mere at fortælle herfra.
Hej hej herfra 🙂