Operation for grå stær

Hej igen!

Så er jeg simpelthen blevet opereret i mit højre øje. Det blev jeg onsdag den 28. september. Jeg fik enestue 11 på sengeafdeling Ø36 på Glostrup hospital og ca. kl. 09.15 blev jeg hentet af en portør, som kørte mig på operationsgangen, hvor jeg skulle opereres på stue 5. Forinden havde en af sygeplejerskerne på sengeafdelingen dryppet mig med de her frygtelige pupiludvidende øjendråber så kirurgen, der senere skulle operere mig kunne se, hvad hun lavede. Jeg var for at sige det lige ud ved at dø af skræk, for jeg skulle i fuld narkose, hvilket jeg aldrig før havde været. Udover det er jeg også nåleskræk, så det der med at skulle have lagt et drop i hånden var heller ikke videre tiltalende. Heldigvis havde jeg haft såkaldt tryllekrem, (Emla), på det meste af morgenen, så da ham, der lagde droppet stak kunne jeg intet mærke. Han var rigtig rar og behagelig. Han spurgte om en masse ting som fx, om jeg havde været på ferie og, hvor jeg kom fra. Det virkede en smule beroligende. en sygeplejerske kom med et sjovt tæppe, de kalder et varmetæppe. Det puster de varm luft i og så svulmer det op ligesom en luftmadras. Det hjalp lidt på det faktum, at jeg lå og rystede over hele kroppen. Kirurgen kom så hen og sagde hej samt, hvad hun hed og så spurgte hun mig om mit navn, CPR-nummer og hvilket øje, jeg skulle opereres i. Det er ren rutine, for de ved det godt efter som, at de står med journalen. Sygeplejersken tegnede en prik over mit højre øje så de var helt sikre på, at det var det rigtige øje, de begyndte at operere. Derefter fik jeg noget medicin i droppet som gjorde, at jeg følte, det var svært at trække vejret. Det sagde jeg til narkoselægen som med det samme gav mig narkosemedicinen. Lige inden fortalte hun mig, at det altså godt kunne smage lidt af løg og det skal jeg da lige love for, at det gjorde. Føj for en led fisk. Det sidste, jeg husker er, at jeg sagde, man kunne mærke det i halsen. Så var jeg væk. Operationen tog cirka en time og de vurderede, at jeg ikke behøvede at komme på opvågningsstuen.

Det næste, jeg husker er, at jeg er tilbage på sengeafdelingen. Hvordan jeg er kommet der ned og det, at nogen må have vækket mig på operationsstuen husker jeg intet om. Jeg kunne svagt høre min mor snakke og så var det, jeg begyndte at fable om, at jeg altså ville have skraldespanden og det skulle bare være nu. Jeg blev ved med at snakke om den åndssvage skraldespand, fordi jeg syntes, jeg havde slim i halsen. Til sidst gik det åbenbart op for mig, hvor komisk det var, for jeg sagde noget i retningen af: “Gud, hvor må jeg lyde åndssvag, når jeg ligger her og snakker om skraldespande.” Det hele står pænt tåget for mig, men på et tidspunkt lagde jeg også mærke til, at jeg stadig havde droppet i hånden og, at jeg havde fået klap og forbinding for øjet. Så begyndte jeg ellers at klage over, hvor ondt jeg egentlig havde i det fandens øje, men til sidst faldt jeg da i søvn igen. Næste gang, jeg vågnede var jeg noget mere klar i hovedet. Jeg fik lidt at spise og drikke… Nårh ja, jeg fik vist også noget at drikke, da jeg vågnede og var totalt tåget i hjernen så vidt, jeg da husker. På et tidspunkt kom kirurgen op og sagde, at det var gået super godt og, at hun havde fået en linse ind i mit øje, hvilket de før operationen ikke var sikre på kunne lade sig gøre. Hun sagde, at jeg havde en tyk, hvid, grå stær, som var vokset fast på linsekapslen eller noget i den stil. Jeg sov og vågnede en del og kunne slet ikke gå ordentligt selv, men til sidst kunne vi da tage hjem, hvor jeg så sov endnu mere. Jeg var godt nok ikke mange sure sild vær resten af den dag.

Dagen efter skulle jeg til kontrol, så min mor og jeg var på hospitalet kl. 08.00. Om onsdagen havde vi fået at vide, at jeg skulle til en synstest hos børnelægerne, hvilket på ingen måde gav mening, da jeg ikke kan se andet end lys og skygger. Det viste sig dog alligevel at give en hel del mening, for det jeg skulle var det, jeg vil kalde en optisk test. En optiker kiggede på mit øje, målte styrken… (Ja, det lyder totalt underligt, men det gjorde han altså)… og så prøvede han nogle forskellige korningglas/filterglas på mig uden på nogle briller med den styrke i, han målte mit øje til. Det ente med, at jeg fik en recept på nogle nye briller som jeg senere bestilte hos Specialoptik i Lyngby. Derefter ventede vi i frygtelig lang tid. Der er altid så forfærdelig lang ventetid til alting, når det gælder øjenundersøgelser medmindre, man bare lige skal til den almindelige kontrol. Endelig kom jeg ind til en øjenlæge som målte mit tryk i øjet og kiggede ind i det med sin forfærdeligt skarpe lygte, hvor efter han prøvede at få fat på kirurgen, for selv om alt så fint ud vidste han ikke, om hun gerne lige ville se på mig alligevel. Det ville hun. Efter endnu mere ventetid kom han ind i opholdsstuen, hvor min mor og jeg havde sat os og fortalte mig, at jeg jo var et meget spændende og sjældent tilfælde og, at kirurgen i øjeblikket underviste. Hun ville gerne bruge mig til sin undervisning af nogle lægestuderende, så de kunne få lov at kigge lidt på mine åbenbart så spændende øjne. Så kunne hun slå to fluer med et smæk og også selv lige kigge på mig. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hun var meget begejstret for, hvad hun så og syntes også, det så rigtig fint ud og de 11 lægestuderende fik lov at kigge på mine øjne, så de kunne se forskellen på det opererede øje og det, der stadig er fuld af stær. Jeg fik en tid hos hende til kontrol den følgende tirsdag som så er i morgen og derefter kunne vi endelig tage hjem, men først skulle vi lige til optikeren og på apoteket for at købe de fire forskellige slags øjendråber, jeg drypper med i øjeblikket. Jeg skal dryppe øjet i alt otte gange om dagen. Puha, jeg har sat otte alamer på min IPhone. Ellers kan jeg da ikke huske, hvad jeg skal dryppe med hvornår. Det passer ikke. Jeg har faktisk næsten lært det nu 🙂

Sådan, dér! Så fik jeg lige skrevet et herre langt blokindlæg om min operation, selv om der nok er et par slåfejl hist og pist. Haha, det her er jo skrevet i totalt talesprog, men det må I leve med, for jeg er herre træt. Ja, Camilla. Dårlige undskyldninger er der jo nok af 😛

Hej hej herfra 🙂