X-Factor, vand med fødder, en vits og klaverundervisning, som pludselig blev en positiv overraskelse

Ja, så er jeg tilbage igen efter ikke at have blogget i de sidste dage. Ja, det skal jo heller ikke blive en afhængighed 🙂 Nåhh, men vi starter lige med vitsen bare for at bryde rækkefølgen.

“Ham der laver mig skal ikke bruge mig. Ham der køber mig vil ikke bruge mig. Men ham der skal bruge mig ved det ikke. Hvad er jeg?” “Hmm. Tænke tænke. Hvad er du?” “Jeg er sgu da en ligkiste!” Endnu en af Nikolines platte jokes 🙂

Nåhh, så er der det her klaverundervisning, jeg bare ikke ville have på mit skema. Først blev jeg stik tosset over, at det på trods af, at jeg hele tiden havde sagt, at jeg ikke skulle have klaver i denne skemaperiode alligevel var blevet sat på mit skema. Så faldt jeg lidt ned og tænkte, at nu kunne jeg ligeså godt prøve det, fordi det dog var med en anden lærer end før. Så røg jeg så lige helt op i det røde felt igen og blev stædig og ville fandeme ikke have den forbandede klavertime, men enden på det blev alligevel, at jeg nok skulle prøve det bare én gang. Det var bare super godt, at jeg gjorde det, for det var den bedste klavertime, jeg længe har haft. Sig farvel til det klassiske og goddag til det rytmiske swing/blues/rock&role! Sådan dér 🙂 Jeg skal holde op med at fare op i det røde felt med det samme. Jeg må da efterhånden snart have lært, at det sjældent betaler sig, fordi jeg som regel faktisk bliver positivt overrasket. Det samme  med punktnoder, som jeg da i hvert fald ikke ville have, da jeg ikke rigtigt synes, det er særlig vigtigt, fordi jeg nu efterhånden med sikkerhed ved, at jeg ikke skal være noget musisk i fremtiden, men efter at have snakket lidt med underviseren om det blev det alligevel til, at jeg lige prøver det af fordi det, som hun siger ikke behøver at være mega hårdt. Jeg tror også, at det der egentlig irriterer mig mest i den sammenhæng er, at jeg ikke har fået noget som helst at vide af den lærer, som har fået den time i stand. Det var et rent tilfælde, at jeg hørte det. Har de så bare tænkt sig, at jeg først skal have det at vide et par dage før eller hvad? Nåhh, men nok om det for nu.

Så skal vi da lige have lidt om det her famøse vand med fødder. Jeg fandt lige min ordkløverside frem i torsdags da nogen sagde, at vandet løb. Gu’ gør det da ej! Har det måske fødder skal jeg lige høre? Er der nogen, der vil have et stort glas dejligt, koldt vand med fødder? Ad, nej tak. Vandet kom trampende ud af vandhanen. Det fosser eller siler eller sådan noget. Hvis det løber, så kommer jeg fossende hen ad gaden 🙂

Og sidst men ikke mindst, så var der jo X-Factor i går og fuck, hvor gjorde Sarah det godt! Havde slet ikke troet, at hun kunne synge på den måde! 🙂 Thumbs up blev der sagt, og Babu gjorde det sgu også bare fantastisk. Så fik man virkelig hørt ham helt oppe i det høje register. Jeg forstår slet ikke, hvad der lige skete for Danmarks befolkning siden Rikke og Trine røg i faresonen. Der er jo noget galt i det her land. Det var da en mega fed måde at tolke noget somm Medina på. Hold nu op, Danmark altså 🙂 Der er virkelig nogle potentielle kandidater til den store finale med i årets X-Factor. Især nogle af Cutfathers unge solister har både talentet for at performe og kommer helt ud over scenen for at få publikum med og så har de samtidigt nogle stemmer, som kunne gå hen og blive rigtig store med den rigtige sangtræning og sangteknikker. Bare min personlige mening 🙂 Det er jo det, en blog er til.

Nåhh, men nu vil jeg slutte denne her blog, inden jeg begynder at skrive bare for at skrive.

Hej hej herfra 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | Skriv en kommentar

Normalitet og forskellig tiltrækning

I går aftes, da vi var et par stykker, der ikke kunne sove faldt samtalen på normalitetsbegreber og hv-spørgsmål. Hvad er normalt? Er det det, flertallet mener eller synes, der er normalt? Er det normale udseende sådan som flertallet ser ud? Hvorfor bliver fx handicappede betragtet som unormale? Er det igen fordi, flertallet kalder sig normale? Jeg føler mig da i hvert fald ikke specielt unormal, fordi jeg er blind. Lidt anderledes måske, fordi jeg ikke ser som andre, men er det så følelsen af at være unormal? Det synes jeg ikke. Folk, der er emo synes vel ikke, de er normale. De vil jo skille sig markant ud fra alle andre ved at klæde sig anderledes og ændre på deres udseende, fordi de har nogle følelser inden i, de både ønsker at vise, men samtidigt ikke vil have, folk skal blande sig i. Poptøser som dækker hele ansigtet til med makeup. sætter deres hår som om, de skal til fest hver dag og går i det nyeste, smarteste og pæneste tøj igen som om, hver dag var en fest har jeg nogle gange mistænkt for at gemme sig bag en facade af skønhed, mode og stil. Det, der i virkeligheden gemmer sig bag alt det look er ikke nødvendigvis den, de giver sig ud for at være, når de ser sådan ud. Mange af dem gemmer sig bag alt det smarte og moderne, fordi de er bange for at vise, hvem de egentlig er og hvordan de egentlig har det. De gør det bare på en anden måde end folk, der er emo. Det er i hvert fald min opfattelse efter at have gået i folkeskole i ni år i en klasse, hvor jeg var den unormale, fordi jeg havde et synshandicap modsat alle de andre, som kunne se. Så var der sikkert nogle af dem, der havde andre vanskeligheder, men det var som regel ikke noget, man i ligeså høj grad lagde mærke til.

Så er der det her med kærlighed. Der findes jo så mange forskellige slags kærlighed. Man føler en form for kærlighed til sin familie, en anden til sine venner og en helt tredje til en kæreste. Hvorfor gør man det? Hvorfor bliver man tiltrukket på en måde af folk, man bliver venner med og en anden af en, man måske ender med at blive kærester med? Hvorfor bliver man ikke nødvendigvis forelsket i en ven, man har kendt siden man blev født? Det hender selvfølgelig, at det sker. Det sker sikkert tit, men hvorfor sker det ikke altid? Hvad er det der gør, at vi bliver tiltrukket af folk, der bliver vores venner på en måde og på en anden måde af folk, man ender med at forelske sig i? Og hvorfor er vi overhovedet venner med dem, vi er venner med? Selvfølgelig er det fordi, vi kan lide folk og har noget til fælles med dem, men jeg har da masser til fældes med nogen, jeg absolut ikke kan fordrage. Og hvorfor kan jeg så egentlig ikke det? Det har nok noget at gøre med, at jeg bare ingen kemi har med dem, men nogle gange møder man en, man med det samme bare ikke kan lide og man har overhovedet ikke noget at have det i. Man frastødes bare på en eller anden uforståelig måde. Og hvorfor findes der så også de venner, man kan føle en brøkdel af noget, der måske kunne være forelskelse for i så korte glimt, så det næsten kan være væk i samme sekund som man opdager, hvad det egentlig er, man føler? Jeg forstår det ikke, men jeg holder selvfølgelig af de venner, jeg har. Ingen tvivl om det. Det er bare sjovt at tænke lidt over. De fleste af de venskaber, jeg er en del af kan jeg ikke huske, hvordan opstod også selv om, det er venskaber som er ret nye. Det er mærkeligt sådan noget. Gad vide, om man bare fortrænger det eller hvad. Nogle af dem hænger jo ved. I nogle tilfælde kan man altid forklare, hvordan man blev ven med den og den. Nåhh, men nu skal jeg snart til undervisning, så det må blive slutningen på mit første rigtig seriøse blogindlæg.

Hej hej herfra 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret, Tanker O.A. | En kommentar

Vigtig viden om, hvordan vi fortsat fører vores slægt videre uden, at hele vores verdensbillede krakelerer

I virkeligheden vil dette indlæg resultere i, at den virkelige sandhed om, hvor børnene egentlig kommer fra nu endelig kommer frem i dagens grålige vinterdagslys. Det ved I jo selvfølgelig alle sammen godt. De kommer jo fra storken, men jeg tror næppe I ved, hvordan storken kan vide, at her skal den sgu lige tømme lasten. Det er nemlig en hemmelighed som har været sikkert opbevaret i den hemmelige kummefryser i de sidste mange tusinde år. Hvordan den så kan have været opbevaret i en kummefryser, da Jesus blev født er stadig et uopklaret spørgsmål, men det har ingen betydning. Nu er det slut med alt det hemmelighedskrammeri. Jeg gider det simpelthen ikke mere. Nu skal folk sgu have sandheden at vide. Og hør så her! Hvis I ikke vil have børn, så lad dog for helvede være med at ligge de sukkerknalder i vindueskarmen! Storken kan jo ikke stå for dem! Det er noget frygteligt noget altså, og når den så rigtig står der og mæsker sig i alt det dejlige, sunde sukker, så kan den jo lige tømme lasten samtidigt. Sådan en stork multitasker nemlig meget bedre end kvinder… Ja, og hvad kan vi så lære af det? Den sukkerskål skal ikke stå der, bedstemor!!! 🙂

Så er der jo alle dem som påstår, at børnene bliver dannet af sædceller, som spæner gennem den stakkels livmoder hos kvinden for at finde et æg at befrugte. Denne påstand kræver jo som bekendt seksuel omgang med et andet menneske af det modsatte køn. Hvad er det for noget at påstå, at den slags julelege skal blive til vores små, søde englebasser af nogle små, utaknemmelige skarnsunger? Det holder jo ikke! Alt det pis og papir ødelægger jo hele vores verdensopfattelse! Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Ulykkelig bliver man, når ens verdensbillede om, at børnene selvfølgelig kommer fra storken sådan bare helt uden forberedelsestid bliver knust! Stakkels, gamle mig!

Og så tror jeg vidst lige, vi sætter en stopper for alt det fuldstændigt meningsløse klynkeri over noget, som bare på ingen mulig måde siger et klap om mit verdensbillede 🙂

Hej hej herfra 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | 2 kommentarer

Fucking awesome skema!

Godmorgen/formmidag! 🙂 Vi har fået nye skemaer i dag! Mit er jo fantastisk!!! Mega sweet! Blev der sagt! På Nynnes dagbog måden 🙂 Jeg har fire fritimer om ugen som er skemalagte, og så har jeg så lige fire ekstra oven i hatten indtil den 14. marts, hvor vores ADL/mobilitylærer, Susanne kommer tilbage fra kursus. Så yay for mit skema!!! Og så har jeg oven i købet bare fri resten af dagen, fordi vores gymnastiklærer, Flemming er syg. Sådan dér! Det kunne jo ikke blive bedre! 🙂 Og så fortalte Ronnie mig så lige i morges, at jeg er udlænder, fordi jeg er kvartjyde. Ikke udlænding, nej nej, udlænder 🙂

Hej hej herfra!

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | Skriv en kommentar

Woohoo! Ronnie har jo fødselsdag!

Hallo!!! Så laver vi lige endnu et blogindlæg her! Hold da op, hvor det bare kører for mig med alt det her blogging, som jeg jo slet ikke på nogen måde var klar over, hvad jeg skulle bruge til 🙂

Men Ronnie har jo fødselsdag! Så overmegagiga meget tillykke til ham, også lige midt på min lille, fine blog med chokoladekage og gavebånd og kakao og alt muligt andet uden kommaer imellem! 🙂 Og så var jeg jo oven i købet den første til at ønske manden… Drengen? Tillykke både på Facebook og “in real life”, dér. Hehe, nåhh, men det var noget med den der seng, der ligesom begynder at råbe meget højt derovre… Så nu prøver vi lige én gang til for prins Knud.

Hej hej herfra 🙂 Og godnat igen.

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | Skriv en kommentar

Tilbage på IBOS og en vittighed

Hvad spiser økologiske kanibaler? … … … … Nonner, de er ikke blevet sprøjtet!

Og med den vittighed ankom jeg så til IBOS (instituttet for blinde og svagsynede), hvor jeg blev genforenet med alle mine herlige venner… Genforenet… Hold kæft, hvor formelt skrevet… hvilken formalitet… Hvor jeg startede med at pakke ud og så har jeg ellers bare været sammen med vennerne indtil nu. Nu sidder jeg så sammen med Ronnie som lige spurgte, om jeg ikke skulle skrive et blogindlæg i aften, så det gjorde jeg da lige.

 

Hej hej herfra 🙂 Og godnat!

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | Skriv en kommentar

Noget så genialt som “mit første blogindlæg”

Jamen, så må jeg jo hellere byde velkommen til min blog, som jeg egentlig ikke ved, hvorfor jeg har oprettet eller hvad jeg skal bruge til, men nu er den her i hvert fald! 🙂 Så hvis du en dag skulle gå hen og kede dig lidt, så kan du jo kigge forbi og eventuelt efterlade en bette kommentar, inden du går.

Hej hej herfra 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret, Skæg og ballade | 2 kommentarer